December 9, 2024

Restauranter

Stort udbud
Der er naturligvis masser af restauranter i Las Vegas, lige fra billige Subway til de meget dyre, såsom restauranter med Michelin-stjerner. Det ville være umuligt at gennemgå alle, men her kommer et lille udvalg af restauranter som i følge os fortjener en anbefaling.

Osaka
Osaka ligger på Sahara Avenue, nær vores hus. Det er en sushi-restaurant med japansk indretning. Sushien er helt utroligt god, bedre end vi nogensinde har fået det før. De har meget at vælge imellem og i forhold til Danmark er det billigt. Tag dertil hvis du vil spise god sushi.

Osaka [lasvegas-sushi.com]

Top of the world
Højt oppe i Stratospheres tårn er Top of the World med en roterende spisesal. Udsigten over Las Vegas er naturligvis uovertruffen og på et måltid kan man nå hele vejen rundt. Servicen er rigtig god, men smager det så koster det. Forvent at skulle betale mindst $50 + drikkepenge for en hovedret. Meget godt. Reservation anbefales.

T&T
T&T er en restaurant på Luxor med mexicansk mad. Godt og med overkommelige priser! Ligger inde i pyramiden på anden sal ved box office.

DJT
DJT er en fin restaurant på Trump. Da vi boede der havde de et meget fint tilbud på en trerettersmenu for kun $30, det er meget mad for pengene. Ring dertil og hør om der findes noget lignende mens I er der.

DJT [trumplasvegashotel.com]

Mon Ami Gabi
Denne franske restaurant er hos Paris Las Vegas. Mon Ami Gabi serverer god, enkel fransk mad relativt billigt. Der er servering både indenfor og udenfor og de har forskellige reservationslister. Udendørsserveringen har en fin udsigt til Bellagiofontænen, selvom trafikken fra striben er relativt tæt på. Reservation er i princippet et must her, ellers må man forvente mindst 45 minutter på venteliste.

Joël Robuchon
Den eneste restaurant med tre stjerner i Michelin-guiden i Las Vegas, den ligger på MGM Grand. Jakkesæt er et must, men det går an at låne et. Prøvesmagning på menuen findes på restauranten bagved som har én michelin-stjerne.

Room-service ved pokerbordet
Et sidste råd er at det oftest er muligt at bestille roomservice ved pokerbordet. På de femstjernede hoteller er maden rigtig god og hvis man spiller en del får man maden gratis (drikkepenge eksl.) via comp points.

 

Restaurants Las Vegas English   Restauranger Las Vegas SE   restauranter Las Vegas DK   Restaurants Las Vegas NL