Stratosphere Tower – 350 m højt
Et højdepunkt
At tage herop kan virkelig anbefales og vil blive et højdepunkt! Du får en fantastisk udsigt over hele striben i og med at du står mere end 100 etager over jorden. Ikke nok med det, så findes der oppe i denne højde verdens tre højeste forlystelser, hvor du er garanteret at få pulsen op. Verdens højeste skyjump er også her, i den ryger man direkte mod jorden fra 260 meters højde! Her er også restauranter og et bryllupskapel.
Tag derop ved skumringen
Et godt tidspunkt at tage op i tårnet er lige før skumringen. Så kan du nyde udsigten over Las Vegas i både lys og mørke. En anden fordel med at tage derop ved skumringen er at der oftest ikke er nogen kø til elevatorerne, senere på aftenen er risikoen betydeligt større for at skulle stå i kø for at komme op. Vælger du alligevel at tage derop om aftenen er der en hurtigkø for $10. Forlystelserne på toppen er underligt nok oftest køfrie.
Observationsdæk
Der er to observationsdæk, et indendørs og et udendørs. Indendørsdækket har glasvægge 360 grader rundt og man kan se ud over hele byen over til bjergene. Her er også en ”Airbar” for den tørstige. Udendørsdækket er en etage op, her kan du stå og se når folk tager forlystelserne ud over kanten.
Forlystelser
Big Shot: Dette er tårnets bedste og det er en top forlystelse i verden! Den er ligesom ”Uppskjutet”, bare i 280 meters højde. Når du bliver ført de 50 meter op i luften, så forsvinder alt under dig og det føles som om du flyver over jorden. Vi har selv prøvet Big Shot mange gange og vi elsker stadig følelsen og den fantastiske udsigt.
Insanity: Her sidder man i en vogn på spor som kører ud over kanten med hældning ned mod jorden. Der kører man frem og tilbage et par gange. Meget skræmmende og bør prøves! For den som tør, sid længst fremme!
X-Scream: Dette er en karrusel som tager dig nogle meter ud fra kanten. Der snurrer den rundt og der er helt fri udsyn fra 265 meters højde og lige ned. Det er ret nemt at blive rundtosset af denne karrusel, eftersom den drejer ret hurtigt rundt.
Skyjump
260 meter oppe i luften er verdens højest skyjump, hvor du falder frit lige ned og bremses siden og bliver sat af på jorden. Man pendler altså ikke som ved bungyjump. Skyjump har ikke været der så længe, men det er blevet meget populært og har fået et godt omdømme. Tidsbestilling anbefales, specielt hvis du vil gøre det i weekenden.
Restauranter
Der er tre restauranter hvoraf den mest spektakulære er ”Top of the World”. Denne restaurant snurrer rundt i 360 grader og tilbyder en fantastisk panoramaudsigt. Book bord hvis I vil spise her. Følg linket længere nede, så kommer du til menu, bookingnummer og priser.