December 9, 2024

Shoppingcentre

Fashion Show Mall
Fashion Show Mall er det største shoppingcenter i Las Vegas og det er et af de største shoppingcentre i USA. Her er over 250 butikker på 175 000 m². Shoppingcentret ligger tværs over gaden fra Wynn. Blandt butikkerne finder man blandt andet Abercrombie and Fitch, Apple, Victoria Secret, Forever 21, urmagere og meget mere. Hver fredag og hver weekend har shoppingcentret en modeopvisning som er gratis for besøgende. På den øverste etage er der en foodcourt med mange forskellige fastfoodkæder.

[TheFashionShow.com]

The Forum shops at Caesars
The Forum Shops er et luksuriøst indrettet shoppingcenter med cirka 160 butikker og 13 restauranter på 60 000 m². Shoppingcentret forhandler primært luksusprodukter, her sælges de mest eksklusive mærker og nogle af det mest kendte design. Nogle eksempler er Bvlgari, Burberry, Christian Dior, Fendi, Gucci og Louis Vuitton. Priserne er naturligvis derefter, men det kan være spændende at gå rundt og kigge. Forum Shops har været en af USAs fremgangsrigeste shoppingcentre og det er en af de størst indkomstbringende i USA. Shoppingcentret ligger centralt på striben i tilslutning til Caesars Palace.

[Caesarspalace.com]

Miracle Mile
Miracle Mile er en del af Planet Hollywood og ligger i tilslutning til deres kasino. Navnet kommer fra den over en mil (1610 m) lange runde i centret. Her er over 140 butikker og 15 restauranter at vælge imellem. En af restauranterne, Todai sushi & seafood buffet, tilbyder en fin seafood-buffet som vi stærkt anbefaler. Blandt butikkerne findes H&M, Guess og Urban Outfitters. Miracle Mile og Planet Hollywood er centralt beliggende lige syd for den midterste del af striben. Shoppingcentret har en god hjemmeside med meget information.

[MiracleMileShopsLV.com]

Miracle Mile på Planet Hollywood i Las VegasFashion Show Mall i Las Vegas

Øvrige shoppingcentre
Udover de tre nævnte shoppingcentre er der flere andre gode steder at shoppe. Her følger links til de større hotellers shoppingcentre.

  • The Shoppes at The Palazzo. 41 000 m² stort shoppingcenter på The Palazzo med luksusartikler fra verdens topdesignere. Link: [theshoppesatthepalazzo.com]
  • The Grand Canal Shoppes at Venetian. Hyggeligt og fint shoppingområde på The Venetian. Her er også mange restauranter. Link: [thegrandcanalshoppes.com]
  • Crystals at CityCenter. 45 000 m² stort shoppingcenter på CityCenter nær Arias lobby, med luksusartikler fra verdens topdesignere. Link: [crystalsatcitycenter.com]